Mafia: The Old Country
- Mafia: The Old Country PS5®
Oplev den organiserede kriminalitets rødder i Mafia: The Old Country, som er en hårdkogt mafiahistorie, der foregår i den brutale underverden i 1900-tallets Sicilien. Kæmp for at overleve i rollen som Enzo Favara, og bevis dit værd over for mafiafamilien i dette medrivende tredjepersonsactioneventyr, som foregår i en farlig og nådesløs æra.
Enzo vil gøre alt for at få et bedre liv. Efter en brutal barndom fyldt med tvangsarbejde er han parat til at risikere alt for at blive en mand af ære i den kriminelle Torrisi-familie.
Hans ed til mafiaen, med al den magt, fristelse og lidelse, den indebærer, er en brændende påmindelse om denne enkle sandhed:
Man må ofre sig for familien.
Denne medrivende historie bringes til live med fantastisk grafik, filmisk historiefortælling og den autentiske realisme, som den kritikerroste Mafia-serie er så kendt for. Enzos historie udspiller sig i en tid, hvor det var en dødbringende fordel at være ferm med en stiletkniv, et oversavet lupara-haglgevær var et foretrukket skydevåben, morderiske vendettaer rasede i årtier og mafiosi patruljerede deres afpresningsområder til fods, til hest eller bag rattet i en af århundredskiftets automobiler.