Standard Edition
- EVERSPACE™ 2 - Base Game
EVERSPACE™ 2 sætter dig i pilotsædet i et tempofyldt rumskydespil for én spiller, hvor onde modstandere og brutale udfordringer står imellem dig og det næste bytte, du kan få fingrene i. Tag på opdagelse i de krigshærgede stjernesystemer i Cluster 34's demilitariserede zone – hvert eneste af de enorme og håndbyggede områder er fyldt med hemmeligheder, hovedbrud og farer.
Udslet dine fjender på EVERSPACE™-maner. Med undvigelser, boosts, rullemanøvrer og vilde våben bliver du kastet ud i hektiske luftkampe, der trækker et spor af rumskrot efter sig. Udvid din private skibssamling med det næsten uendelige udvalg af kampfly i unikke klasser, så du kan optimere dit fartøj til perfektion.
Opdag rumvæsner, opklar mysterier, find skjulte skatte, og forsvar din last i den spændende kampagne med 30 timers spilindhold. Fyr op for din hypermotor, så du kan opleve de mere end 100 unikke, håndbyggede steder, der ligger spredt i stjernesystemernes syv områder, og skriv dig selv ind blandt stjernerne."