Rise of Industry 2

Kasedo Games Ltd
3/6/2025 05:00 PM UTC
  • Offlinespil er aktiveret
  • 1 spiller
  • Offlinespil er aktiveret
  • 1 spiller

80’ernes USA… en tid og et sted med rivende udvikling, globalisering og hidtil uset profit. For at dominere i dette konkurrenceprægede, industrielle landskab må du opbygge en topmoderne produktionsgigant og et arkiv fyldt med kontakter fra forretningslivets overklasse. Velkommen til mulighedernes land!

I jagten på uovertruffen profit må du gribe hver eneste mulighed for at nytænke og skabe vækst i alle de virksomheder, du får til opgave at styre. Drømmer du om at stå i spidsen for en markedsdominerende bilproduktion? En vinproducent i verdensklasse med bølgende vinmarker? En spirende minedrift, hvor du udgraver og bearbejder værdifulde mineraler? Eller en flyvirksomhed, som samler flyvemaskiner, der vil indtage himmelrummet over en til stadighed mere forbunden verden?

Du får brug for at optimere dine produktionskæder, importere og eksportere varer på det globale marked, holde dig opdateret med de seneste og bedste teknologier, vedligeholde stærke forbindelser med det lokale styre og udvide dit forretningsnetværk for at holde dig foran konkurrenterne. Træf alle de rigtige beslutninger på din vej, så du måske bliver i stand til at opfylde din amerikanske drøm.

Mød udfordringen
Overvind 15 unikke og spændende scenarier i kampagne-spiltypen, som hver især byder på forskellige udfordringer. Eller du kan udstikke din egen vej til succes i sandkasse-spiltypen.

Optimér din produktion
Opbyg produktionsvirksomheder, som omfatter fabrikker, kraftværker, industrielle ovne og farme! Etablér servicenetværk, som driver dine selskaber, mens du udnytter naturens ressourcer omkring dig. Forsyn medieverdenen med tv-apparater, kameraer, vinylplader, kassettebånd, computere og spillekonsoller. Få destillerier og bryggerier op at køre for at levere drikkevarer som vodka, whisky og øl. Producér slik, legetøj, farvestoffer, batterier og meget mere!

Importér og eksportér ressourcer
"Udnyt mulighederne på det spirende, globale marked ved at underskrive kontrakter med virksomhedsledere fra hele kloden. Importér varer og ressourcer for at sætte fart på dine produktionskæder, og eksportér dine produkter for at tjene kassen!

Undersøg teknologier
Opbyg laboratorier, og fastlæg forskningsstrategier, som kan hjælpe dig med at anskaffe ny teknologi, der vil udvide din horisont og forbedre dine produktionskæder.

Skab globale forbindelser
Dine sociale forbindelser er helt vitale – hvis du vil holde dig foran konkurrenterne, har du brug for at kende de rette mennesker og fastholde gode relationer til dem. Opbyg netværk med administrerende direktører fra andre virksomheder for at handle materialer og færdige produkter, og bliv præsenteret for deres magtfulde venner i branchen.

Styr dine forretninger
Tilfredsstil din bestyrelse ved at sikre fast, høj profit, og nå dine mål for at tiltrække yderligere investeringer. Bare rolig, du er ikke alene derude – ansæt centrale ledere for at udvide din virksomhed og styrke effektiviteten.

Vedligehold forhold
Investér i den lokale by for at holde dine arbejdere glade, og opbyg et stærkt forhold til det lokale styre.

Udgivelse:
3/6/2025
Udgiver:
Kasedo Games Ltd
Genrer:
Strategi, Simulation