Standard Edition
- SONIC X SHADOW GENERATIONS
Dette produkt giver dig ret til at downloade både den digitale PS4®-version og den digitale PS5®-version af dette spil.
Shadow the Hedgehog er tilbage med den klassiske og moderne Sonic i SONIC X SHADOW GENERATIONS, en helt ny samling, der byder på to unikke oplevelser!
Spil som Shadow i en helt ny historiekampagne med aldrig før sete kræfter og evner, der beviser, hvorfor han er kendt som The Ultimate Life Form! Drøn gennem legendariske baner fra Shadows fortid, opdag skjulte hemmeligheder i en stor verden, og lås op for nye kræfter, så du kan besejre Black Doom og redde verden.
SONIC X SHADOW GENERATIONS indeholder også en komplet remaster af det kritikerroste SONIC GENERATIONS, et tidsrejseeventyr med de største 3D- og 2D-baner fra Sonic samt opgraderet grafik og nyt bonusindhold.
Gå på opdagelse med Shadow med udvidede prologanimationer, der er eksklusivt tilgængelige på PlayStation og indeholder helt nye slettede scener.
Shadow vender tilbage
I denne nye selvstændige kampagne er Shadows nemesis, Black Doom, vendt tilbage og truer nu endnu en gang med at overtage verden. Shadow må vende tilbage til sin egen fortid, konfrontere smertefulde minder og låse op for nye, mørke kræfter for at redde verden.
En ny Shadow
Lær at mestre Shadows nye Doom-kræfter, så du kan bekæmpe hordevis af fjender og fuldføre utrolige platform-udfordringer. Surf på vandet, flyv over forhindringer, og stop tiden med Chaos Control!
En rejse gennem tid og dimensioner
Genoplev legendariske baner fra Shadows tidligere eventyr, og spurt gennem hjernevridende baner i både 3D og 2D. Black Doom har forvrænget omgivelserne, og nu må Shadow forsøge at lappe tidslinjen sammen igen og forpurre hans ondskabsfulde planer.
Udforsk det nye White Space
Stræk ben i en helt ny verden, inspireret af de åbne spilzoner i Sonic Frontiers. I takt med at Shadow får nye kræfter, får han også mulighed for at udforske mere og afdække flere hemmeligheder!
Et storslået Sonic-eventyr gennem tiden
Fortiden møder nutiden i SONIC GENERATIONS! Dr. Eggman slår sig sammen med sit tidligere jeg og den mystiske Time Eater i et forsøg på at slette fortidens nederlag og omskrive historien og får samtidigt spredt Sonic og vennerne ud gennem tid og rum. Nu må den moderne og klassiske Sonic slå sig sammen for at besejre den nedrige trio og genoprette tidslinjen!
Det bedste fra begge verdener, remastered
Brug Spin Dash til at suse gennem de største 3D- og 2D-versioner af de mest legendariske baner fra tidligere Sonic-spil med opdateret grafik og nye filmsekvenser.
Flere samlegenstande, mere bonusindhold og meget mere!
Red Chao, der skjuler sig i alle baner, få den højeste pinballscore i Casino Nights Zone, og besøg museet for at se billeder fra bag om scenen, høre musik og mere!
Hvis du allerede ejer PS4®-versionen af dette spil, kan du få den digitale PS5®-version uden yderligere omkostninger, og du behøver ikke at købe dette produkt. Spillere med en disk-version til PS4® skal sætte denne i deres PS5®, når de vil downloade eller spille den digitale PS5®-version. Spillere med en PS4®-disk, som køber den diskfrie PS5® Digital Edition, kan ikke få PS5®-versionen uden ekstra omkostninger.