Absolum

DOTEMU
  • PS Plus er påkrævet for onlinespil
  • Understøtter op til 2 onlinespillere med PS Plus
  • Onlinespil er valgfrit
  • 1 – 2 spillere
  • 2 onlinespillere
  • PS4-version
    DUALSHOCK 4-vibration
  • PS Plus er påkrævet for onlinespil
  • Understøtter op til 2 onlinespillere med PS Plus
  • Onlinespil er valgfrit
  • 1 – 2 spillere
  • 2 onlinespillere
  • PS4-version
    DUALSHOCK 4-vibration

Absolum er udviklet med stor passion af det drømmehold, der fornyede side-scrolling beat 'em ups, og det blander kampaction i topklasse med moderne roguelite-elementer og bringer alle vibes fra fortidens fantasy-arkadehits ind i et medrivende eventyr, der udspiller sig i Talamhs originale verden.


ET EPISK EVENTYR I EN ORIGINAL FANTASY-VERDEN

Talamh er blevet knust af en magisk katastrofe, der er fremkaldt af ambitiøse troldmænd, som har skabt mistillid til magi hos den almindelige befolkning. Solkongen Azra udnyttede denne panik og gjorde troldmænd til slaver gennem sin Crimson-orden og udpegede loyale fyrster til at regere over de erobrede riger.

Efterhånden som Azras styrker indtager mere og mere land, træder den høje troldkvinde Uchawi og en lille gruppe oprørere frem fra skyggerne og bruger forbudt magi til at bekæmpe hans undertrykkende regime og udfordre hans absolutte magiske magt.


NYE HELTE REJSER SIG FRA RUINERNE

Mød de udstødte helte fra Talamh, der har hver deres unikke kampstil.

Galandra træder frem fra Yeldrims skygger som en uovervindelig naturkraft. Hendes kolossale sværd slår til med dødelig præcision, kombineret med isnende, destruktive troldomskræfter. Hendes rolige fremtoning er en tynd fernis, som kun akkurat skjuler den rasende vrede, der ulmer i hende.

Karl er Talamhs sidste frie dværg. Han er bevæbnet med en gammel muskedonner og sine bare næver. Han er også en mester i nærkamp og sprængfarlige taktikker. Hvad han mangler i rækkevidde på mellemlang afstand, kompenserer han for med råstyrke og hurtige beslutninger, hvilket har gjort ham til en trofast allieret i oprøret mod Azras undertrykkelse.

To mystiske helte slutter sig til dem i løbet af deres mission for at vælte solkongen: Brome, en lovende troldmand på en mission for at bevare sit folks kommende generationer, og den gådefulde Cider, en kvik stridsmand, der søger efter svar blandt sin egen sjæls spredte fragmenter.


DEN ORIGINALE ROGUE 'EM UP AF DOTEMU

Absolum kombinerer Dotemu og Guard Crushs mesterlige beat 'em up-gameplay med Supamonks' kunst og animation i topklasse. Med sin hæsblæsende action og uendelige mulighed for at spille igen vil Absolum give dig en ny oplevelse, hver gang du spiller, med flere veje at udforske og utilregnelige oplevelser.


ET NYT SPÆNDENDE GAMEPLAY AT BEHERSKE

Nedkæmp Azras elitevagt med en blanding af hurtige kombikæder og magiske kræfter, og udløs bevægelser, der virker lige så brutale, som de er strategiske. Brug magiske modtræk og sjældne genstande til at vende situationen til din fordel, og oplev et kampsystem, der forudsætter dygtighed og timing, og som presser dig til at udtænke nye strategier for hver gang, du skal hærge fjendens rækker.


BEAT 'EM UP-GENREN, NÅR DEN ER ALLERBEDST

Led oprøret mod Azras regime som en enlig helt, eller slå dig sammen med en ven på sofaen eller i coop. Brug dine elementkræfter, og synkroniser jeres angreb til fantastiske kombinationer!


Talamhs verden er indviklet og fyldt med hemmeligheder, historier og forræderi. Fra de majestætiske miner i Grandery til de frodige skove i Jaroba vil hvert skridt på din færd blive ledsaget af et storslået soundtrack af komponisten Gareth Coker (Ori, Halo Infinite, Prince of Persia) med samarbejder fra Yuka Kitamura (Dark Souls, Elden Ring), Mick Gordon (Doom Eternal, Atomic Heart) og mange flere!

Udgiver:
DOTEMU
Genrer:
Action