Grounded 2
- Grundspillet
Grounded 2 er stadig under aktiv udvikling, og PlayStation 5-versionen giver spillere muligheden for at springe direkte ud i Brookhollow Park, mens holdet fortsætter med at gøre spillet klar til fuld udgivelse. Mens spillet vokser i denne udviklingsperiode, kan spillere forvente nyt indhold, funktioner, forbedringer og opdateringer, og feedback fra fællesskabet er med til at forme oplevelsen undervejs. Efterhånden som udviklingen fortsætter og spillet opnår fuld udgivelse, kan spilleres fremskridt blive påvirket. Vi vil i god tid i forvejen dele flere oplysninger om det, man kan forvente ved denne overgang, så spillerne har tid til at forberede sig.
Når du er blevet krympet ned til størrelse af en myre, så er den engang så velkendte verden et vildt og uudforsket grænseområde. Rejs gennem store menneskeskabte områder dækket af natur med buggierne, der kan slås på din side. Find skjulte hemmeligheder, og kæmp om at overleve i en verden, der er meget større end baghaven. Legepladsen ser måske velkendt ud, men under dens lyse farver og tårnhøje strukturer ligger der mysterier skjult i det åbne. Er du klar til at afsløre dem?
Overlev, tilpas, overvind
Verden er ubønhørlig, men det er du også. Form dit eventyr med unikke ærketyper, der hver kan tilbyde forskellige evner, som matcher din spillestil. Uanset om du foretrækker præcision, snilde eller ren råstyrke, så får du brug for det hele for at overleve de trusler, der lurer i parken.
Stærkere sammen
Parkens farer er skræmmende alene, men med venner bliver hver udfordring til et eventyr. Arbejd sammen for at bygge, kæmpe og finde de hemmeligheder, der ligger begravet under græsset. Uanset om I trodser farerne ved hinandens side eller fortsætter rejsen i en delt verden, så er det altid bedre at overleve sammen med allierede.
Det er fjollet at gå – vi introducerer buggyerne
De krabler, de kæmper – og nu hjælper de dig med at overleve. Udklæk, opdræt, og rid på dine egne insektvenner, buggyerne! Sæt dig op i sadlen, og rid gennem parken, giv dem ordrer i kamp, eller få dem til at indsamle ressourcer. Den rette partner kan hjælpe dig med at trives i stedet for blot at overleve.
Parkens store skurke
Parken er hjemsted for andre væsner end de insekter, du kender og elsker. Fugleedderkoppen AXL og firbenet er øverst i fødekæden, og de kræver forberedelse, strategi og mod. Slangen er en anderledes udfordring. For at beherske den skal du lære at beherske dens mønstre, ride på den og høste dens skæl. Vi må endelig ikke glemme fuglen. Hvert møde gør dig stærkere. Find sjældne materialer, lav kraftigt udstyr, og lås op for opgraderinger, der sender dig længere ud i en verden, som er skabt til at overvælde dig.
Playgrounds
Overlevelse er kun begyndelsen. Med Playgrounds kan du bygge dine egne udfordringer ved brug af kraftige værktøjer, der skaber kampe, hovedbrud og uforudsigelige møder. Download, spil og stem på fællesskabets kreationer for at opdage nye måder at teste dine evner på. Parken er ikke længere bare et sted, hvor du overlever. Den er et sted, hvor du skaber.
Hjem kære hjem
Nu kan du indtage parken. Byg alt lige fra simple tilflugtssteder til kæmpestore fæstninger, der kan holde dig beskyttet mod farerne udefra. Men du behøver ikke at holde dig til fastlandet. Du kan bygge baser nede i vandet, hvorfra du kan tage på lange ekspeditioner og øge din rækkevidde ned i dybderne. Du kan skabe et hyggeligt hjem overalt i parken.