Worship
- 1 spiller
- PS5-versionEnergisparer understøttes
- 1 spiller
- PS5-versionEnergisparer understøttes
Tilgængelighedsfunktioner
Omvend følgere til din dommedagskult i dette action-roguelike-spil, hvor du styrer en hær af undersåtter. Tegn med blod for at udføre okkulte ritualer, kommander en voksende hær af troende, og drag ud i verden for at fordærve den. De Gamle er vågnet, og de venter på et fartøj, der kan forberede deres ankomst.
I *Worship* træder du ind i rollen som en vanvittig kultist, der sværger troskab til en overnaturlig guddom i bytte for ufattelige kræfter. Udvid din kultbase, og rejs monumenter for at modtage ugudelige velsignelser og lære nye ritualer. Omfavn din mørke side, mens din kult gradvist fordærver den dødelige verden for at bane vejen for din overjordiske guddoms ankomst.
Led de vantro
For at adlyde De Gamles hvisken har du brug for en hær. Opbyg den ved at sprede budskabet og omvende de gudløse til din sag. Kommander dine følgere gennem kampe og diverse okkulte opgaver i dette spil, der – i stil med *Pikmin* – blander realtidsstrategi, udforskning og gådeløsning. Lad ikke bagateller som empati afholde dig fra at føre dem i døden.
Udfør blodritualer
Kast overnaturlige besværgelser ved at tegne blodsymboler på jorden. Man frem dødbringende rædsler, affyr uhyggelige projektiler, og lad giftige frøer regne ned over dine fjender. Dit eget blod fungerer også som blæk, men bare rolig – du er omgivet af følgere, der står i kø for at ofre deres eget blod i dit sted.
At tegne med blod er også afgørende for at løse gåder og interagere med helligdomme og okkulte ruiner, som du vil støde på under din ugudelige rejse.
Gør en ende på en levende verden
I *Worship* udforsker du en visuelt unik, mørk fantasyverden, hvor fire forskellige fraktioner ligger i krig. Gør dig klar til at møde inkvisitorer fra Den Sidste Kirke, vilde Akka-krigere, hekse fra Coven-pagten og væsner fra De Usynlige Dybder. Verden er fyldt med sort humor og nådesløse erkendelser – en dyster, men samtidig nuttet verden, der venter på, at du gør en ende på den.
Hvad kan du forvente?
- Realtidsstrategi, udforskning og gådeløsning.
- Kommander en hær af hengivne følgere, der er ivrige efter at dø for sagen.
- Tegn blodsymboler for at udføre ødelæggende, overnaturlige ritualer mod de vantro. - Betydningsfulde bosser, der på egen hånd kan gøre en ende på din kult.
- Overnaturlige profetier: Et roguelite-fremskridtssystem. Gennemfør udfordringer under dine gennemspilninger for at låse op for nye guder, mere kraft, udseender og meget mere!
- Enorme, åbne områder, der kan udforskes og fordærves i en verden på randen af sammenbrud.
- Stemningsfulde, håndtegnede animationer i en særegen sort-hvid stil med enkelte farveindslag.
- Udgiver:
- Chasing Rats Games Inc.
- Genrer:
- Oplevelse
